In house coach

Til virksomheder, som ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere ikke kan lade være med at komme, og hvor medarbejdernes trivsel ikke bare er noget vi taler om, men noget vi gør noget ved. Med en coachordning i jeres virksomhed sætter I netop medarbejderne i fokus.

En aktiv medspiller

Med en fast coach inviterer I en aktiv spiller ind i jeres organisation, der skaber forandring i takt med driften. Udvikling bliver kultur, og en dynamisk proces, som ikke forceres. Det er fantastisk at opleve den energi, der opstår, når udvikling er et aktivt valg, og ikke mindst et valg, der er tilgængeligt for alle lag i organisationen.

Igennem 4 år var jeg en del af Novo Nordisk’ interne coach netværk, hvor jeg oplevede, hvilken stor forskel, det kan gøre for medarbejderne, at virksomheden stiller denne mulighed til rådighed for medarbejderne. De emner, som medarbejderne kom med, var meget forskellige, spændende fra undgå en stresssygemelding, tilbage fra stress, manglende udfordringer i jobbet, samarbejdsudfordringer etc. Alle sammen problemstillinger, som potentielt set, kan være omkostningstungt for virksomheden enten ved at medarbejderen sygemeldes, manglende trivsel eller siger op.

Hvordan fungerer det?

Helt praktisk kan en fast coach/In house coachordning sammensættes på forskellige måder, og tilpasses efter jeres unikke behov og ønsker.

En mulighed er, at jeg kommer en fast ugedag hos jer. I stiller et samtalerum til rådighed. Medarbejderne booker sessionen via en direkte mail til mig, dvs. jeg står for alt koordinering, og derfor et minimum af arbejde for jeres organisation. 

En anden mulighed er, at det foregår online, når det passer ind hos medarbejderne og mig (naturligvis)

Og en helt tredje mulighed er en kombination af fremmøde og online. 

Hvad kan I forvente af udbytte?

Udbyttet af en fast coachordning afhænger jo i sagens natur af, hvad medarbejderne gerne vil arbejde med, men muligt udbytte kan være: 

  • Øget selvbevidsthed hos medarbejderen ved at se på sig selv mere objektivt og se på styrker, svagheder og motivationsfaktorer.
  • Bedre præstation – hvis der er færdigheder, der skal udvikles eller forhold, som ubevidst spænder ben for medarbejderen. 
  • Mere effektiv kommunikation, idet coachingen kan gøre det tydeligt at misforståelser ofte handler om, at vi ikke er specifikke nok i vores kommunikation og bygger en del antagelser om, hvorfor andre handler, som de gør. 
  • Opdage medarbejdere, som kan være stressede eller på anden måde mistrives, inden de forlader organisationen. Det kan øge trivslen og skabe rum for at tale om det, som er svært. 
  • Øget selvtillid og selvværd ved at tage skridt, der bekræfter medarbejderen i, at de faktisk kan opnå det, de skal eller sætter sig for. 
  • Bedre lederskab og herunder personligt lederskab, hvor vi bliver mere tydelige og autentiske i os selv.
  • Bedre work-life balance – ved at arbejde i overensstemmelse med vores værdier og er vigtigt for os uden at gå på kompromis med os selv. Coaching kan netop skabe denne klarhed, der vil sikre den ønskede balance mellem arbejde og personligt liv.