Vi ved alle sammen godt at vores børn får en bedre skoletid, hvis vi forældre har tillid til hinanden. Eller at samarbejdet kører bedre, når vi har tillid til hinanden. Det ved og forstår vi alle godt.
Men hvorfor er det ikke en selvfølge, at vi har tillid, psykologisk tryhed og trivsel på jobbet, i skole og ja måske også i familien?
Vi kan læse en masse bøger og forskning, der alle viser, hvor vigtigt psykologisk tryghed, tillid og trivsel er for effektiviteten, kvalitet, bundlinje og arbejdsglæden. Måske sidder du netop nu og tænker – “ja, det ved jeg da godt”.
Jeg kender godt de tanker….
I en workshop, som jeg faciliterede for et ledelsesteam, var det netop holdningen. Vi brugte Patrick Lencionis model af de 5 dysfunktioner i teamsamarbejdet til at strukturere de observationer og indsigter, som vi har indsamlet i teamet.
Den første dysfunktion handler om manglen på tillid, og hvem ved ikke at tillid er fundamentet for et godt team samarbejde? Jo den er rigtig nok. Den har de fleste af os allerede fanget. Og mens jeg er i gang med at gennemgå dysfunktionen, er der et team medlem, der udbryder: “Der er jo ikke noget af det, du siger, som vi kan være uenige i, men vi har brug for at komme til sagens kerne og begynde at arbejde med de udfordringer, som vi står overfor”.
Jeg må indrømme, at jeg lige i øjeblikket tænkte: “ups vi fejler – alt det vi kommer med i dag – det ved de allerede”, men heldigvis tog jeg et par dybe vejrtrækninger og fortsatte.
For da vi lidt senere gennemgik tegnene i et team på, at tillid ikke er til stede kombineret med de indsamlede observationer, som vi havde gjort os igennem arbejdet med dem. Ja så kunne de faktisk godt se, at de havde behov for at arbejde med tilliden i teamet.
Tillid er nemlig ikke bare at have tillid til, at vi løfter i flok.
Tillid er meget mere fundamental.
Tillid handler om at vi kan være sårbare – og de fleste tænker jamen selvfølgelig er jeg der for dig, hvis du har problemer. Vi tænker på probler med vores børn eller en chef, men det handler om helt fundamentalt at du tør siger det som er svært for dig til de mennesker, som gør det svært for dig.
På samme vise stikker manglen på tillid sin næse frem i mange forskellige afskygninger. Det kan være som frygt for at bede om hjælp, når noget er svært. Det kan være ved, at man ikke involverer ens kollegaer, fordi de har travlt. Herved mangler du nemlig tillid til, at dine kollegaer er i stand til at vurdere, om de kan og ønsker at blive involveret lige nu.
Og ja det er nemt at forstå intellektuelt, at det kræver tillid at sige sårbare ting. Men at forstå dybden af tillid og hvad det gør i en organisation at have tillid, kræver noget helt andet end at forstå ordet.
Det handler om følelser, og om kropsligt at vide, at du er sikker.
Tillid er en følelse, som vi alle mærker forskelligt i kroppen. Eksempelvis så kommer tillid til udtryk hos en af mine tætte samarbejdspartnere på en helt anden måde end det gør for mig. Hun mærker i kroppen et solidt fundament, der gør, at hun tør gå igennem hendes frygt for at den anden skrider fra mig, hvis jeg siger min ærlige mening. For mig kommer tillid til udtryk som frihed og lethed – som en følelse af, at det er helt okay at være mig uden at skulle lægge bånd og restriktioner på mig selv.