Nu er sommerferien, for de fleste af os, blevet til et fjernt minde og alle de tanker og ideer til, hvordan hverdagen skal skrues sammen er, som ferieminderne, gået i glemmebogen indtil du næste gang tager på ferie, skuer ned for tempoet eller mærker at pulsen er for høj.

Men hvorfor er det sådan?Og hvorfor handler drøftelserne om hamsterhjulet ofte om enten eller? Enten skal du være en del af hamsterhjulet eller også skal du hoppe af og stå udenfor. Ja – jeg forstår ikke helt, hvorfor historierne om hamsterhjulet sættes op som enten arbejder du 70 timer om ugen og hænger i en klokkestreng eller også flytter du på landet – til Jylland og bliver selvforsynende. Det er en uhensigtsmæssig måde at sætte tingene op overfor hinanden. Ja – indrømmet det gør det nemt for os at forholde os til det. Men når valget er i ENTEN ELLER – så er vi begrænsede i vores syn på, hvad der er muligt. Hvad nu hvis noget helt tredje eller fjerde var muligt? Hvordan ville vi så leve vores liv?

Så måske handler det mere om at blive:
👉bevidst om hvad der gør dig glad og giver mening til dit liv og
👉prioriter derefter og
👉udfør – altså at tage de skridt og handlinger, som skal til?

Og ja jeg ved om nogen, at det er ufattelig let at skrive, men SÅ svært at gøre i virkeligheden. Men med de små skridts tilgang har det vist sig for mig, at være muligt.

Et lille skridt ud af hamsterhjulet kunne være at skifte dit perspektiv fra alt det du SKAL til alt det du VIL. Er det svært? JA, men det er det hele værd.

En måde, der har hjulpet mig til at blive mere bevist, er ved at være opmærksom op, når jeg siger eller tænker “Jeg SKAL jo x eller y….” eller “Jeg er nødt til at gøre…..x eller y”. så stopper jeg op og spørger mig selv “HVORFOR skal jeg eller bør jeg det?” og videre “Hvem siger det?”

Afhængig af svaret på spørgsmålet kan jeg bevidst beslutte om jeg virkelig VIL det. 💡

Så næste gang du siger eller tænker “Jeg skal jo også…” så stop op og spørg dig selv “Hvorfor?” Omtænk sætningen til “Jeg vil X fordi …” På den måde bliver du opmærksom på, hvorfor du gør det, som ikke er så sjovt, men som stadig er vigtigt for dig at gøre.

Jeg har lært, at netop det at tage bevidste valg og ikke mindst stoppe op og reflektere over det, som jeg synes, atjeg skal, er vejen til enten at kunne acceptere det som er eller starten til at kunne foretage de nødvendige ændringer. Ændringer, som gør at jeg ikke føler mig fanget i hamsterhjulet – og får en hverdag, der er meningsfyldt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *